Samtaleterapi og stress-coaching

Samtaleterapi
Står du i en krise i dit liv, eller har du en oplevelse af, at din verden har fået et gråt filter, og du længes efter farver, nuancer og en dybere glæde og tilfredshed? Måske mærker du angst eller uro og har en fornemmelse af, at der "mangler noget"? Vil du gerne blive klogere på dig selv og føle dig mere robust og klar på livets udfordringer, så anbefaler jeg et samtaleforløb.
I mødet og samtalen med mig får du et "blødt sted at lande". I en kærlig og let energi vil vi sammen gå på opdagelse i dine fortællinger, alt det der gør dig til dig, give nænsomt slip på begrænsninger og hæmmende overbevisninger og lade nye styrker og ressourcer vokse frem. Jeg arbejder integrativt; dvs. at jeg har flere redskaber i min terapeutiske værkstøjskasse, og de redskaber jeg vælger at anvende kommer helt an på dig. I sessionen kan f.eks. indgå guidning i kroppen, visualisering, tegneterapi, musiklytning mm. Traumeforløsning ser jeg som en væsentlig del af terapi, og jeg har flere teknikker til dette. Jeg arbejder ressourcefokuseret og hjælper dig med at få øje på, hvilket unikt og helt særligt menneske, du er.
Stress-coaching
Er du sygemeldt med stress? Eller oplever du, at du er ved at miste dit fundament og har svært ved at koncentrere dig og overskue hverdagen? Måske er du "kortluntet", har tankemylder, sover dårligt og har ikke overskud til at se nogen? Fordøjelsen fungerer ikke som den skal, og du mærker en uro i kroppen? Du er i konstant alarmberedskab og har brug for at få ro i systemet igen. Det kan jeg hjælpe dig med.
Igennem et forløb på 8 sessioner indfører vi gradvist små positive ændringer, som giver dig fornyet overskud og livsglæde. Vi arbejder også med de tankemønstre, der stresser dig og erstatter dem med nye positive overbevisninger. Efter forløbet vil du opleve at have fået en ro i dig selv og har lært at være lydhør overfor dig selv og reagere på din krops signaler.
